fbpx

Kan blødgøring af vandet skade vandmiljøet?

 |  Line Rudbæk

Den 1. juli 2016 lovliggjorde Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen installation af blødgøringsanlæg i private husstande med hhv. tyske, hollandske og svenske drikkevandsgodkendelser.

Grundet det hårde og mineralholdige vand i Danmark har salget af blødgøringsanlæg siden taget fart og anlæggene er blevet meget udbredt i de dansk hjem.

”De mange private blødgøringsanlæg betyder mere salt i spildevandet. Men der er ikke klarhed over, om renseanlæggene kan håndtere det, eller om for store mængder havne i vandmiljøet.”

Blandt fordelene ved installation af blødgøringsanlæggene nævner producenterne selv den positive miljøpåvirkning deres produkt har, bl.a. ved at mindske energiforbrug og nedsætte mængderne af rengøringsmiddel og sæbe.

Bag den traditionelle blødgøringsteknologi ligger dog også et øget vandforbrug, elforbrug, samt et behov for løbende tilsætning af salttabletter. De traditionelle blødgøringsanlæg bytter kalkioner ud med salt og tilsætter dermed salt til drikkevandet og især spildevand, i processen for at mindske kalkgener. Omkring 86 kg salt pr år bruger et traditionelt blødgøringsanlæg på at lave ”blødt vand” til en familie på 4 personer.   Netop det har øget forbruget af salt i de danske husstande, og der skabes nu debat om hvorvidt, det har og vil få indflydelse på det danske vandmiljø.

Øgede mængder salt i spildevandet kan skade vandmiljøet

Artiklen udgivet i fagmagasinet WaterTech den 17.12.2020 skriver bl.a. ”De mange private blødgøringsanlæg betyder mere salt i spildevandet. Men der er ikke klarhed over, om renseanlæggene kan håndtere det, eller om for store mængder havne i vandmiljøet. Fagfolk er bekymrede, Miljøstyrelsen er tilsyneladende fortrøstningsfuld”.

Driftsleder i Klar forsyning Gitte Rosendal Birch, mener at salt potentielt kan blive et problem fordi salt virker som gift for renseanlæg

Det fremgår i artiklen at der ikke er et reelt kendskab til det faktiske saltindhold i ind – og udløb til danske renseanlæg. Hvorfor Kontorchef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen ikke kan svare på om der er sket en mærkbar forøgelse af saltindholdet i det danske spildevand siden liberaliseringen af blødgøringsanlæg.

Dog mener miljøstyrelsen umiddelbart ikke er nogen problemer med vandkvaliteten i søer og vandløb.

Camilla Tang ph.d.-studerende på DTU Miljø og rådgiver i Niras mener dog at det bør undersøges, om de stigende mængder salt, der bruges i blødgøringsanlæggene, kan blive et problem for spildevandet fra renseanlæggene og dermed for vandmiljøet.

Hun ligger bl.a. vægt på at private forbrugere ikke skal søge om tilladelse til at lede spildevand til kloak, så derfor er ionbytteranlæg lige nu uden for både forsyningers og myndigheders kontrol. Samtidig skal de private anlæg ikke registreres, så det er svært for forsyningerne at vide, hvor udbredte de er.

Ligeledes fremhæves det, at Tårnby Forsyning blødgør drikkevandet centralt med ionbytning og har fået tilladelse til at udlede spildevandet derfra, mens en anden forsyning ikke umiddelbart har kunnet få tilladelse.

Hvorvidt en forsyning kan få tilladelse til udledning af eluat fra ionbytteranlæg, vil afhænge af lokale forhold som f.eks.: Hvor meget eluat produceres? Fortyndes det, inden det ledes til kloak eller i kloakken, hvis det er en stor kloakledning med højt flow? Hvor stort er renseanlægget, det ledes til? Og hvad er renseanlæggets recipient – er det f.eks. hav eller vandløb?

Driftsleder i Klar forsyning Gitte Rosendal Birch, mener at salt potentielt kan blive et problem fordi salt virker som gift for renseanlæg, og forhøjede mængder vil medføre hæmning af nitrifikationen. Ligeledes bemærker hun at det er interessant, med et alternativt kalkanlæg i stedet for det traditionelle blødgøringsanlæg, der giver udfordringer med den øgede saltudledning.

Med et REWATER kalkanlæg
kan du føle dig 100% tryg

Åbningstider
09.00-16.00 Man-fredag
CVR 3913 7658

info@rewater.dk
+45 7174 3025


© ReWater ApS. All rights reserved.