Teknikken bag ReWaters kalkbehandlingsanlæg er ganske simpel og genial. Det vand der strømmer ud af vores vandhaner, har nemlig et naturligt sundhedsfremmende højt indhold af kalk og mineraler, som vi absolut ikke vil ændre på.
Da det mineralholdige vand har den ulempe, at både du, dine husholdningsapparater og din bolig dagligt må kæmpe med de gener som kalken forsager, har ReWater udviklet en teknologi, der beholder alle fordelene som kalken og mineralerne giver, men som fjerner ulemperne.
”Nucleation Assisted Crystallisation” (NAC), også kaldet Templated Assisted Crystallisation(TAC), er testet af uvildige til at være den mest effektive og miljøvenlige saltfrie løsning til behandling af kalk.
Kort og godt er ReWater et kalkbehandlingsanlæg, hvilket betyder, at anlægget ikke fjerner mineraler og kalk fra vandet, som et blødgøringsanlæg eksempelvis gør.
I et kalkbehandlingsanlæg omdannes kalken i vandet fra hård til blød kalk. Rent teknisk betyder det, at ReWater ikke skal regenerere og dermed ikke har behov for hverken afløb eller strømtilførsel. Ligeledes er anlægget også 100% lydløst.
ReWaters kalkbehandling gør rengøringen i boligen nemmere og sikrer at kalk ikke aflejres i vandforbrugende systemer som eksempelvis vaskemaskiner, kaffemaskiner og opvaskemaskiner.
ReWater er ganske enkelt en smart og nem løsning, som er godkendt efter alle de danske sundhedskrav.
Helt basalt består anlægget af en beholder med en vandindgang og en vandudgang. Intet andet.
I beholderen ligger ReWater mediet, som er en masse små kugler med en keramisk overflade. I takt med at der bruges vand i boligen kommer den mineralholdige vand i kontakt med mediet.
Mediet har en speciel overfladestruktur med mange ’huller/fordybninger’, som vandets kalkpartikler tiltrækkes af, og binder sig fast til. Hullerne i overfladen danner grobund for at den nu fastgroede kalk i vandet kan omdannes til kalkkrystaller. Krystallerne vokser ved tiltrækning af kalkpartiklerne i vandet.
Når kalkkrystallerne har vokset sig til en vis størrelse (mikro), brækker de af grundet turbulensen i vandet og flyder med vandet igen. I beholderen sidder et filter i udgangsrøret som sikrer at ReWater mediet forbliver nede i beholderen, og at den behandlede kalk flyder med ud i boligens vandinstallationer.
Vupti – kalken har nu mistet sin evne til at danne hårde aflejringer.
I tekniske termer sker der det, at ReWater-anlægget behandler kalken i vandet ved at fremme dannelsen af aragonit fremfor calcit, som bevirker at kalken bliver blød frem for hård.
På den måde fjernes kalkens evne til at sætte sig som hårde aflejringer og kalken er nemmere at rengøre.
Kalkaflejringen fra en indtørret vanddråbe der har været igennem ReWater-anlægget vil bestå af krystaller, hvorfor kalken nu binder sig i en krystalstruktur fremfor at binde sig til en overflade (f.eks. armatur/flise). Derfor kan du fremover lettere fjerne og rengøre kalk, uden brug af store mængder skadelig kemi.
Med ReWater kalkbehandling kan du spare på sæbe, skyllemiddel, kemi mv. og er derfor med til at sikre rent drikkevand til de kommende generationer.
Vi mener, at det er vores pligt at passe på vores ferskvand, så vores børn og deres børn også har rent drikkevand i hanerne. Det er et privilegie vi altid har været stolte af i Danmark, og det skal vi fortætte med.
De generationer der bor i boligen nu, og som nyder det kalkbehandlede vand fra ReWater, får fortsat gavn af de sunde mineraler i vandet, samtidig med at vandet beholder den gode velkendte smag.
ReWater – for din – og for miljøets skyld
Mindre kalk i vandbrugende installationer
Kalkpartiklerne vil sætte sig på metaloverfladen i vandrør og på varmelegemer. I installationer med ubehandlet vand vil dette lag kalk udgøre voksested for kalkpartiklerne og dermed dannelse af yderligere kalkaflejringer. Over tid vil kalklaget blive tykkere, rørvolumen indsnævres og vandflowet dermed nedsættes.
Med et REWATER kalkanlæg
kan du føle dig 100% tryg
Åbningstider
09.00-16.00 Man-fredag
CVR 3913 7658
info@rewater.dk
+45 7174 3025
Nyhedsbrevet vil makismalt blive udsendt månedligt og vil indeholde nyheder, gode råd og interessante artikler.